Tilknytningsstile er blevet et af de mest populære psykologiske emner på sociale medier og i selvhjælpsbøger. Mange har læst om dem og genkendt sig selv eller en partner i beskrivelserne. Begreberne stammer fra tilknytningsteorien og fra forskning i, hvordan voksne knytter sig til hinanden i nære relationer. Det er dog vigtigt at huske, at stilene beskriver tendenser og ikke faste typer. De fleste mennesker har træk fra flere stile, og ens mønster kan variere fra relation til relation og ændre sig over tid. Artiklen er en forklaring af begreberne og ikke en test.
Tryg tilknytning
Mennesker med en overvejende tryg tilknytning har grundlæggende tillid til, at andre vil dem det godt, og til at de selv er værd at holde af. De kan være tæt på en partner uden at miste sig selv og være alene uden at føle sig forladt. Når der opstår konflikter, kan de som regel sige, hvad de har brug for, og lytte til den anden uden at opleve det som en trussel mod forholdet. Trygge mennesker kan også bede om hjælp uden at føle sig svage, og de kan give plads til en partners behov uden at føle sig truet af dem.
Tryg tilknytning betyder ikke, at man aldrig bliver usikker, jaloux eller ked af det. Forskellen ligger i, at følelserne ikke tager over, og at man har en forventning om, at problemer kan løses. Tryghed udvikles typisk gennem erfaringer med omsorgspersoner, der var forholdsvis forudsigelige og lydhøre, men den kan også opbygges senere i livet gennem gode relationer.
Ængstelig-ambivalent tilknytning
Den ængstelige stil er præget af et stærkt behov for nærhed og bekræftelse og en tilsvarende frygt for at blive forladt. Mennesker med denne stil er ofte meget opmærksomme på tegn på afvisning, for eksempel en besked, der ikke bliver besvaret, eller en partner, der virker fjern. Små signaler kan vække stor uro.
I forhold kan stilen vise sig som et behov for at tale tingene igennem med det samme, som jalousi eller som en tendens til at give meget af sig selv for at holde på den anden. Bag mønsteret ligger ofte en usikkerhed på, om man er god nok i sig selv. I forskningen kaldes stilen også optaget tilknytning, fordi tankerne ofte kredser om relationen.
Undgående tilknytning
Den undgående stil er præget af vægt på selvstændighed og ubehag ved for meget nærhed eller afhængighed. Mennesker med denne stil foretrækker ofte at klare sig selv og kan opleve en partners behov for nærhed som krævende. De kan fremstå rolige og uafhængige, men undersøgelser tyder på, at de også reagerer følelsesmæssigt på afvisning og konflikt, selv om de ikke viser det.
I forhold kan stilen vise sig som en tendens til at trække sig, når der opstår konflikter, at holde dele af livet for sig selv eller at miste interessen, når forholdet bliver tæt. Mønsteret kan være lært i en barndom, hvor det ikke nyttede at vise behov, og hvor selvstændighed var den sikreste strategi. I forskningen kaldes stilen også afvisende tilknytning, fordi behovet for andre ofte bliver afvist eller nedtonet.
Desorganiseret tilknytning
Den fjerde stil kaldes hos voksne ofte frygtsom-undgående eller desorganiseret. Den er præget af modstridende ønsker. Man længes efter nærhed, men frygter den samtidig, og man kan svinge mellem at søge kontakt og at skubbe den anden væk. Relationer kan derfor opleves som både nødvendige og farlige.
Stilen hænger i forskningen ofte sammen med svære tidlige erfaringer, hvor omsorgspersonen både var den, man søgte tryghed hos, og en kilde til frygt eller uforudsigelighed. Mønstrene kan være svære at ændre alene, og mange får hjælp til det gennem terapi.
Opsummering
Forskellene kan samles i fire punkter, der viser, hvordan stilene typisk adskiller sig.
Synet på sig selv. Den trygge og den undgående stil har et overvejende positivt selvbillede, mens den ængstelige og den desorganiserede stil ofte rummer tvivl på eget værd.
Synet på andre. Den trygge og den ængstelige stil forventer, at andre som udgangspunkt er til at stole på, selv om den ængstelige frygter at miste dem. Den undgående og den desorganiserede stil forventer oftere at blive skuffet eller svigtet.
Reaktionen i konflikter. Den trygge stil søger løsninger, den ængstelige søger nærhed og afklaring med det samme, den undgående trækker sig, og den desorganiserede kan svinge mellem de to sidste.
Forholdet til nærhed og afstand. Den trygge stil har det godt med begge dele, den ængstelige vil helst have mere nærhed, den undgående mere afstand, og den desorganiserede ønsker begge dele på én gang.
Det er et flydende spektrum. Forskning viser, at mennesker kan udvikle en mere tryg tilknytning gennem stabile relationer og terapi, og fænomenet kaldes erhvervet tryghed. Hvis mønstrene skaber problemer i et forhold, kan parterapi være et sted at undersøge dem sammen, så begge parter får øje på, hvad der sker mellem dem.
Artiklen hører til psykoanalyser.dk’s løbende artikler om psykoanalyse, dybdepsykologi og mental sundhed.
Skrevet af psykoanalyser.dk
Om artiklen: Artiklen er produceret med AI og redigeret under menneskeligt opsyn. Den er til oplysning og kan ikke erstatte udredning eller behandling hos læge, psykolog, psykiater eller psykoterapeut. Har du det svært, så tal med din egen læge eller kontakt lægevagten.
Har du forslag til et teoretisk eller klinisk emne, vi bør skrive om, hører vi gerne fra dig.
