Psykoanalytisk filmanalyse fra Hitchcock til i dag
Filmen og psykoanalysen blev født omkring samme tid. I december 1895 viste brødrene Lumière for første gang levende billeder for et betalende publikum i Paris, og samme år udgav Freud og Josef Breuer Studier over hysteri. Siden har de to fulgtes ad. Allerede i 1926 lavede den tyske instruktør G.W. Pabst filmen Geheimnisse einer Seele, der skildrede en psykoanalytisk behandling, og to af Freuds nærmeste medarbejdere var rådgivere på den. Freud selv var skeptisk og mente ikke, at hans teorier egnede sig til lærredet. Filmskabere har brugt psykoanalysens begreber som stof til deres fortællinger, og filmforskere har brugt psykoanalysen som et redskab til at forstå, hvorfor film virker så stærkt på os. Her ser vi på, hvad en psykoanalytisk filmanalyse er, og hvilke film den oftest vender tilbage til.